Handling

Overkelneren Leopold Brantmeyer (Dirch Passer) er dødeligt forelsket i den smukke kromutter, Josepha Vogelhuber (Susse Wold).
Hun nærer ikke de samme følelser for Leopold og afviser hans tilnærmelser.
Josepha til gengæld er forelsket i fabrikant Sigismund Sülzheimer (Ove Sprogøe), som er noget af en kvindebedårer.
Han er en trofast stamgæst i ”Den hvide Hest”. Han bor altid på værelse nr. 4, hotellets bedste, og dette værelse har Josepha reserveret til ham.
Hun tror, at det er Sigismund, der har sendt hende røde roser hver dag den sidste måned.
Da Leopold fortæller hende, at det aldeles ikke er Sigismund, men ham selv, der har sendt roserne, bli’r hun rasende.
Samme dag som Sigismund kommer til hotellet, ankommer også fabrikant Julius Müller (Karl Stegger) fra Berlin med sin datter Klara (Lone Hertz). Leopold tager imod, og gi’r dem hotellets bedste værelse, nr. 4.
Det giver problemer, da Sigismund dukker op. Josepha forlanger, at Müller fraflytter værelset, men det nægter han.
Uenigheden ophører, da Sigismund opdager den unge smukke Klara.
Müller ikke tage imod Sigismunds tilbud om at beholde nr. 4. Müller har et andet problem: Han laver herreundertøj model ’Herkules’ ud i et.
Det er hans ide, at der knappes foran. Sigismund har lavet en efterligning og kalder den ’Napoleon’ men den er knappet bagi.
Leopold græmmes ved at se, hvordan Josepha gør sig til overfor Sigismund.
Hun er forelsket, og vil giftes med Sigismund – dermed basta. Det kommer til et opgør mellem Leopold og Josepha. Leopold forlader ’Den hvide Hest’.
I byen hører han, at Kejser Franz Joseph 2 (Peter Malberg) vil gæste ’Den hvide Hest’. Leopold overbringer Josepha nyheden. Hun genantager Leopold, men først efter, at han har fået gennemtrumfet nogle forandringer.
Müller og Sigismund slår deres firmaer sammen. Nu kommer de jo i familie med hinanden. Kejseren ankommer, og han formår at åbne Josephas øjne.
Da Leopold p.g.a. gemytternes uoverensstemmelser igen vil forlade ’Den hvide Hest’ og Josepha i hans skudsmålsbog skriver, at han er ansat på livstid på kroen, går det op for ham, at endelig har han vundet sin Josepha.
En af Dirch Passers bedste præstationer i den lange serie af film, han nåede at medvirke i.

Videoer & Billeder

1video(r)